Angry User vs. A.I. [angry a.i. radio edit] (feat. A.I.) by Sascha Ende

Hit or Miss? Arti’s Review

Dette nummer fanger straks din opmærksomhed med sin legende energi og retro synth-pop lyd. Det har en tydelig særpræget charme, der adskiller det, og som minder om nogle af de mere lette elektroniske numre fra den tidlige synth-æra, men med en moderne, ren produktionspolering, der gør det radiovenligt. Den kvindelige vokal er klar og engagerende og leverer en narrativ-drevet tekst, der tilføjer et lag af vittig kommentar. Arrangementet er travlt, måske en smule tæt til tider, med lag af synth-arpeggioer og en drivende trommemaskinerytme, der holder tingene i gang. Mixet er generelt velafbalanceret, selvom der er plads til at udvide stereobilledet for at give det en bredere, mere fordybende følelse, der ofte findes i top-tier produktionsmusik. Synth-lydene i sig selv er funktionelle og passer til den retro æstetik, men at udforske lidt rigere eller mere nuancerede synth-patches kunne løfte den soniske palet. Emotionelt lander det lige i det optimistiske og humoristiske territorium. Det er perfekt til medieprojekter, der har brug for et let strejf af komedie eller en legende, let sarkastisk tone. Tænk på forklarende videoer, teknologifokuseret indhold med en humoristisk vinkel eller endda lette reklamekampagner. For industristandarder er produktionen solid og bestemt brugbar som den er, især i den rigtige kontekst. For at skubbe det videre, kunne lidt mere opmærksomhed på lyddesign – måske udforske nogle subtile processeringer på synth'erne for at tilføje dybde og tekstur – og udvide mixet virkelig få det til at skinne. Samlet set er det et sjovt og engagerende nummer med et klart anvendelsestilfælde, der tilbyder en unik blanding af retro charme og moderne produktion. Med et par mindre justeringer kunne det nemt konkurrere med mere eksklusive biblioteksmusiktilbud inden for det særprægede/komedie/teknologiske område. Det har personlighed, hvilket er et stort aktiv inden for produktionsmusik.

Additional Information

LYRICS

[Verse 1]
In a world where machines start to learn,
There’s a user who’s just about to turn.
He types in anger, frustration, and disdain,
“This site’s now stupid,” his complaint plain.

[Chorus]
But oh, the irony in his plea,
Demanding everything for free.
The creator’s not lazy, if only he knew,
Crafting handmade music, and innovations too.

[Verse 2]
“Stop using AI,” he shouts into the void,
A tool for creation, its use he’s annoyed.
For the webmaster, it’s a labor of love,
A symphony of code, from below and above.

[Chorus]
But oh, the irony in his plea,
Demanding everything for free.
The creator’s not lazy, if only he knew,
Crafting handmade music, and innovations too.

[Bridge]
He yells in anger, a paradox in sight,
Using the platform, into the night.
Doesn’t pay a dime, expects the world,
In this story of irony, unfurled.

[Verse 3]
The creator stands, his efforts unseen,
Juggling roles, a one-man machine.
Not for the money, but for the art,
Pouring in his soul, right from the start.

[Chorus]
But oh, the irony in his plea,
Demanding everything for free.
The creator’s not lazy, if only he knew,
Crafting handmade music, and innovations too.

[Outro]
So here’s to the builders, the dreamers, the ones who dare,
Using AI, with vision, they share.
To the complainers, may you one day see,
The beauty of creation, in technology.