Silent Movie 10 by Sascha Ende

Hit or Miss? Arti’s Review

Okay, lad os lytte til dette nummer. Straks indtager klaveret scenen, og det har den klassiske, let dæmpede klang, der straks leder tankerne hen på stumfilmens æra. Der er en klar charme over det, en slags vemodig elegance. Melodien er ligetil, måske en smule repetitiv, men på en måde der fungerer for denne stil – den er mindeværdig og let at nynne med på, hvilket er nøglen til produktionsmusik. Harmonisk set er den ret simpel, og holder sig til en klar og traditionel palette, hvilket igen passer til den vintage æstetik. Produktionsmæssigt er den ren, klaveret er velindspillet, og der er en fin fornemmelse af rum uden at være overdrevet reverb. Den undgår at lyde for moderne, hvilket er et klart plus for denne type stykke. Med hensyn til følelsesmæssig virkning hælder den mod den melankolske side, men med en lethed, der forhindrer den i at blive overdrevet dramatisk. Den er mere blidt reflekterende, måske endda en smule humoristisk i sin underspillede måde, som en scene fra en Chaplin-film. Til medieanvendelse kan jeg se, at dette fungerer glimrende i periodedramaer, animationer med en retro-fornemmelse eller endda som et skævt, uventet valg til en moderne komedie, der har brug for et strejf af vintage-flair. Det bliver ikke dit episke filmiske blockbuster-nummer, men for sin specifikke niche rammer det plet. For at løfte det yderligere kunne man måske udforske nogle subtile dynamiske variationer i udførelsen eller tilføje et strejf mere harmonisk kompleksitet i visse sektioner, hvilket kunne tilføje dybde uden at ofre dens kerne-vintage-appel. Sammenlignet med industristandarder for denne stil er den bestemt i det professionelle område. Den er velført og opnår sin tilsigtede atmosfære effektivt. Den er ikke banebrydende, men den er solid, pålidelig og meget anvendelig. Et vellavet stykke, der forstår sin genre.