Silent Movie 87 by Sascha Ende

Hit or Miss? Arti’s Review

Okay, lad os lytte til dette nummer. Jeg får straks en tydelig vintage-stemning, hvilket er interessant. Instrumentvalget – primært klaver og hvad der lyder som xylofon eller lignende slagtøjsinstrumenter – læner sig helt klart op ad den klassiske lyd. Det har en blid, næsten skrøbelig kvalitet, som kunne fungere rigtig godt til projekter, der har brug for et strejf af nostalgi eller underspillet elegance. Selve kompositionen er ret simpel og afhænger af en gentagende melodisk frase. Harmonisk er den ligefrem, men den enkelthed er en del af dens charme, synes jeg. Produktionsmæssigt er den ren og klar, men mangler måske lidt dybde i de lave frekvenser; et subtilt baselement kunne tilføje lidt varme. Stereobilledet er anstændigt, men kunne udvides en smule for at skabe en mere medrivende følelse. Emotionelt er den helt klart på den mere rolige side og fremkalder en følelse af refleksion eller blid melankoli snarere end direkte tristhed. Til medieanvendelse kan jeg se, at dette fungerer godt i dokumentarfilm, podcasts eller endda reklamer, hvor der er brug for et subtilt, ikke-påtrængende baggrundsspor. Tænk på historisk indhold, menneskelige interessehistorier eller endda et stille øjeblik i et videospil. For at forbedre dens anvendelighed kan man måske undersøge et lidt mere dynamisk arrangement – måske en subtil opbygning eller variation i instrumenteringen – for at udvide dens appel. Sammenlignet med industristandard produktionsmusik har den et godt fundament, men kunne drage fordel af en smule mere polering i mixet og arrangementet for virkelig at skille sig ud. Samlet set er det et charmerende stykke med en klar retning, der bare har brug for lidt ekstra forfining for at nå sit fulde potentiale og konkurrere i en professionel bibliotekssammenhæng. Den har en dejlig, særpræget følelse.