Silent Movie 105 by Sascha Ende

Hit or Miss? Arti’s Review

Okay, lad os lige lytte til det her... 'Stumfilm 105'. Lige fra starten er titlen ret sigende, ikke? Og ja, lydmæssigt lander det helt sikkert i det område. Vi har en klar vintage-stemning, primært drevet af, hvad der lyder som en dæmpet trompet eller kornet – meget karakteristisk for tidlige filmmusik. Melodien er ret fængende og har en legende, næsten finurlig kvalitet, selvom der også er et strejf af underliggende melankoli, hvilket faktisk er ret effektivt. Det er ikke overdrevet sukkersødt, hvilket er et plus. Arrangementet er ret ligetil – klaveret leverer tydeligt det harmoniske fundament, og der er nogle subtile rytmiske elementer, der holder tingene i gang uden at være påtrængende. Produktionsmæssigt lyder det bevidst en smule lo-fi, hvilket igen passer perfekt til stilen. Mixet er anstændigt; trompeten sidder fint i forgrunden, og klaveret understøtter uden at overdøve. Jeg vil ikke sige, at det sigter efter en uberørt, moderne lyd, men det er hele pointen her. Med hensyn til anvendelighed kan jeg se, at dette fungerer rigtig godt i projekter, der har brug for den klassiske, let komiske eller blidt sentimentale stumfilmatmosfære. Tænk animation, historiske dokumentarer, måske endda en skæv reklamekampagne, der går efter en retrovinkel. Med hensyn til industristandard vil det ikke blæse nogen væk med banebrydende produktion, men det er veludført for det, det er. Det fanger den tilsigtede stil autentisk. Måske kunne en smule mere harmonisk kompleksitet eller variation i arrangementet løfte det yderligere og forhindre, at det bliver for repetitivt over længere sekvenser. Måske en kort brosektion eller en lille teksturændring for at opretholde lytterens interesse. Men generelt er det et solidt, vellavet stykke, der gør præcis, hvad det sætter sig for. Det er charmerende, stemningsfuldt og bestemt brugbart. Med en smule mere dynamisk variation i arrangementet kunne det virkelig skinne. Et godt fundament at bygge videre på, helt sikkert.