China Vol. 3 [Travel Series] by Sascha Ende

Autentisk og stemningsfuld soloopførelse på et traditionelt kinesisk blæseinstrument. Indeholder en klagende, udtryksfuld melodi med indviklede ornamenteringer, ideel til kulturelle dokumentarfilm, historiske miljøer eller eftertænksomme rejsescener.

Hit or Miss? Arti’s Review

Okay, lad os tale om "China Vol. 3 [Travel Series]". Mit første indtryk er et af slående autenticitet. Man bliver straks transporteret af dette meget karakteristiske solo-blæseinstrument – lyder som en Bawu eller måske en Hulusi? Den har den røragtige, åndefulde karakter, der straks vækker minder om traditionel kinesisk musik. Selve fremførelsen er ret overbevisende; der er en klar udtryksfuldhed i spillet, fuld af mikrotonale bøjninger og ornamentering, der føles meget naturlig og idiomatisk. Det er tydeligt, at udøveren har en dyb forbindelse til instrumentet og den musikalske tradition. Kompositionen føles som en traditionel folkemelodi, muligvis improviseret i dele. Den udfolder sig organisk med fraser, der stiger og falder, nogle gange klagende, nogle gange lidt mere insisterende. Der er en narrativ kvalitet til den, selv uden tekst eller akkompagnement. Den skaber med succes en stærk følelse af sted og stemning – reflekterende, et strejf af melankoli, måske endda en smule ensom, men dybt forankret i kulturen. Fra et produktionssynspunkt præsenterer dette nummer sig mere som en højkvalitets feltoptagelse eller et råt kildeelement end et typisk stykke biblioteks-musik, der er klar til øjeblikkelig, bred kommerciel brug. Optagekvaliteten er ren – instrumentet er fanget tydeligt og bevarer sin unikke klangfarve og de subtile nuancer i fremførelsen, som f.eks. åndelydene. Den mangler dog den polering og lagdeling, vi ofte forventer i produktionsmusik beregnet til filmtrailere, reklamer eller endda mange dokumentariske underlægninger. Der er ingen rumklang til at skabe rum, ingen subtile pads eller drones til atmosfære, ingen rytmiske elementer. Det er udelukkende solo-instrumentet, præsenteret uden forskønnelse. Nu er denne rå kvalitet både dens største styrke og dens største begrænsning for medieanvendelse. Til et projekt, der har brug for absolut autenticitet – måske en museumsinstallation, en specifik scene i et historisk drama eller et dokumentarisk segment, der udelukkende fokuserer på traditionel musik eller landliv – er dette nummer perfekt, som det er. Det giver et uforfalsket lydbillede. Men til mere generelle underlægningsformål kan dens skarphed og instrumentets fremtrædende, nogle gange gennemtrængende tone gøre det svært at sidde behageligt under dialog eller visuals uden at kræve for meget opmærksomhed. Det blander sig ikke let. Hvor står den i forhold til industristandarder? Som en kildeoptagelse er den solid. Som alsidig biblioteks-musik føles den ufuldstændig. Muligheden her ligger i, hvordan den kan *bruges* eller *tilpasses*. Det kunne være et fantastisk udgangspunkt – forestil dig at lægge dette oven på nogle subtile, moderne ambient-teksturer eller integrere fragmenter i en større cinematisk cue. Et strejf af rummelig rumklang kunne også i væsentlig grad forbedre dets atmosfæriske potentiale uden at gå for meget på kompromis med dets kernekarakter. Dens anvendelighed kunne udvides betydeligt med en kreativ postproduktion, der er skræddersyet til specifikke synkroniseringsbehov. Samlet set er dette et værdifuldt stykke på grund af dets ægte kulturelle følelse og udtryksfulde fremførelse. Det er ikke et 'plug-and-play'-nummer til enhver brief, men til det *rigtige* projekt, der kræver den specifikke, autentiske lyd, leverer den overbevisende. Det føles mindre som standard 'travel series'-musik og mere som en omhyggeligt optaget etnografisk optagelse. Et solidt fundament, der tilbyder unik smag, bedst egnet til specifikke, målrettede placeringer eller kreativ integration i en større score.