New Turn by Sascha Ende

Hit or Miss? Arti’s Review

Okay, lad os dykke ned i dette nummer. Førstehåndsindtrykket er bestemt atmosfærisk og læner sig op ad det moderne, filmiske elektroniske lydlandskab. Det har en fin, rummelig kvalitet lige fra starten med de udviklende synth-pads. Selve produktionen er ren; mixet er relativt afbalanceret, hvilket giver kerneelementerne mulighed for at ånde. Jeg sætter pris på den gradvise opbygning – det undgår at være for direkte og lader stemningen udvikle sig organisk, hvilket er afgørende for biblioteksmusik. De rytmiske elementer, når de kommer ind, giver et subtilt drive, ikke overvældende, men bestemt fremadrettet. Kompositionsmæssigt er det strukturelt ret simpelt og afhænger mere af tekstur- og lydudvikling end komplekse harmoniske skift. Melodien, hvis man kan kalde det det, er mere antydet end eksplicit angivet, hvilket fungerer i dens favør til baggrundsbrug. For produktionsmusik er dette ofte en styrke, da det undgår at distrahere fra visuals eller narration. Lyddesignet er anstændigt – synth-klangfarverne er moderne, og der er en følelse af bredde og dybde i stereofeltet. Der er dog plads til at presse lyddesignet yderligere. At eksperimentere med mere indviklede lag, måske nogle subtile granulære teksturer eller mere udtalte udviklende effekter, kunne løfte det. Emotionelt lander det i et rum, der er spændende og let anspændt, men også bærer et strejf af optimisme, måske endda håb. Dette gør det ret alsidigt. Jeg kan se det fungere godt i tech-kampagner, virksomhedsvideoer, der har brug for en moderne kant, eller endda som underlægningsmusik i et drama, hvor du har brug for at opbygge forventning uden at være åbenlyst aggressiv. Til gaming kunne det være fremragende til menuer eller udforskende sekvenser. Podcasts, der fokuserer på teknologi, fremtidstrends eller endda mysterier, kunne også finde dette nyttigt. Sammenlignet med industristandarden sidder det behageligt i den professionelle zone. Det er velfremstillet og funktionelt. For virkelig at presse det til det øverste lag, vil jeg foreslå at fokusere på at tilføje mere unikke lydelementer – tænk på kunstnere som Ólafur Arnalds eller endda tidlig Tycho med hensyn til teksturdybde og subtile lydmæssige forviklinger. Måske kunne et strejf mere low-end vægt også gavne nummeret og give det en lidt mere jordbunden følelse. Små justeringer i masteringen kunne også forbedre det samlede punch og klarhed. Men generelt er det et solidt stykke produktionsmusik med god anvendelighed og en moderne vibe. Med en smule mere forfinelse i lyddesignet og masteringfasen kunne dette virkelig skinne og finde placeringer på tværs af forskellige medieprojekter.