Hit or Miss? Arti’s Review
Okay, lad os lige høre dette nummer... 'End Titles'. Okay, får straks en stærk cinematisk vibe. Det åbner med disse virkelig fine, rummelige pads – ret varme og indbydende, faktisk. Klavermelodien, der kommer ind, er simpel, men effektiv og bærer en blid, melankolsk vægt. Arrangementmæssigt er det vellykket tempomæssigt og bygger subtilt op med disse bløde strygerlag, der kommer ind senere, hvilket skaber en fin følelse af dybde. Produktionen er ren og rammer helt klart en professionel standard med hensyn til klarhed og mix. Det er ikke overdrevent poleret, hvilket passer til stemningen og giver det et strejf af organisk fornemmelse. Lyddesignet er smagfuldt; de pads er virkelig frodige, og klavertonen er dejlig, ret intim. Følelsesmæssigt forbinder det helt klart – det har den vemodige, let bittersøde følelse, perfekt til reflekterende scener eller, som titlen antyder, rulletekster. Til medieformål kan jeg se, at dette fungerer godt i indie-film, dokumentarfilm, måske endda nogle af de mere følelsesmæssigt drevne videospil. Måske kunne en smule mere dynamisk variation i arrangementet udvide dets appel lidt yderligere – en lidt mere udtalt opbygning eller et subtilt skift i harmonien for virkelig at trække i hjertestrengene. Men ærligt talt, som det er, er det et solidt stykke produktionsmusik. Det ligger komfortabelt inden for industristandarder – tænk i retning af nutidige filmscores, måske et strejf af den mere introspektive side af moderne klassisk. Samlet set et meget anvendeligt og følelsesmæssigt resonant nummer. Blot et par mindre justeringer kunne potentielt løfte det endnu højere, men det er allerede et godt sted for synkroniseringslicensering.