Fra de allerførste takter etablerer 'All The Lines' et dybt atmosfærisk og introspektivt rum. Dette er ikke et nummer, der råber efter opmærksomhed; snarere trækker det lytteren ind med sit delikate klavermotiv og subtile, udviklende synth-teksturer. Det føles øjeblikkeligt brugbart til scener, der kræver følelsesmæssig tyngde og refleksion. Introduktionen af mandevokalen (Admiral Bob) omkring 0:18 er nøglen – den leveres med en afmålt, næsten narrativ kvalitet, der besidder en varm barytontimbre, der føles både jordnær og let verdensvant. Dette er ikke popvokal levering; det er historiefortælling, hvilket gør det usædvanligt velegnet til underlægning i dokumentarer, gribende karakterøjeblikke i film eller tv, eller endda sofistikeret virksomhedsindhold, der beskæftiger sig med menneskelige historier eller arv.
Produktionen er ren og professionel, hvilket giver kerneelementerne – klaver og stemme – rigelig plads til at trække vejret. Rumklangen er smagfuldt anvendt, hvilket forstærker følelsen af rum og introspektion uden at blive mudret. Der er en blid rummelighed her, en ambient kvalitet, der gør den alsidig ud over typisk singer-songwriter kost. Mens strukturen følger en relativt konventionel sangform, forbliver arrangementet sparsomt nok gennem hele dens spilletid til at undgå at distrahere fra ledsagende visuals eller narration. Denne tilbageholdenhed er en betydelig styrke til mediebrug.
Hvor kunne dette nummer skinne? Jeg forestiller mig det straks under scener med stille eftertanke, måske en karakter, der kigger ud af et vindue og reflekterer over tidligere begivenheder, eller under slow-motion sekvenser, der understreger hukommelse eller tab. Det er perfekt til uafhængige film, human-interest dokumentarer, der udforsker personlige rejser, eller endda premium brand reklamer, der fokuserer på autenticitet, arv eller tankevækkende forbindelse. Stemningen er overvejende melankolsk og seriøs, men bærer en understrøm af blidt håb eller accept, især i de lidt mere lagdelte sektioner som den, der starter omkring 2:04. Det kunne også tjene effektivt som baggrund for podcasts, der diskuterer følsomme emner eller personlig udvikling, hvilket giver et følelsesmæssigt anker uden at være påtrængende. For videospil kan det passe godt i narrativ-tunge titler under cutscener, der skildrer karakterbaggrunde eller øjeblikke med afgørende beslutningstagning. Den overordnede følelse er en af stille værdighed og følelsesmæssig resonans, hvilket gør den til et værdifuldt aktiv for projekter, der har brug for et strejf af sofistikeret, inderlig underlægningsmusik.